23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye regler for udenlandske chauffører

ATL gør opmærksom på nye regler for aflønning af udenlandske chauffører, der udfører cabotagekørsel i Danmark.

Den 1. januar 2021 gælder der nye regler for aflønning af udenlandske chauffører, der er udstationeret i Danmark og udfører cabotagekørsel eller vejdelen af en kombineret transport i Danmark.

De nye regler gælder for både buskørsel og godskørsel med lastbil, og fastlægger en timesats, som den udenlandske transportvirksomhed skal betale chauffører, der udfører indenrigskørsel i Danmark, dvs. cabotagekørsel eller vejdelen af en kombineret transport.

For at kontrollere de nye regler stilles der krav om, at den udenlandske virksomhed skal anmelde sin kørsel inden den påbegyndes i et nyt register for udenlandsk transportkørsel. Færdselsstyrelsen vil på den baggrund udføre stikprøvekontrol af de nye regler til aflønning.

Der stilles også krav om, at chaufføren i forbindelse med en politikontrol skal kunne fremvise dokumentation på dansk eller engelsk i form af bl.a. ansættelseskontrakt og lønseddel for tidligere udstationeringer.

ATL har samlet information om de nye regler her:

Viden om udstationering af chauffører i Danmark

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03