23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DI glæder sig over radikal modstand

- Regeringen må finde andre veje til at skaffe pengene end en pakkeafgift, siger Lars Sandahl Sørensen.

Det vakte glæde hos Dansk Industri (DI), da nyheden om at Radikale ikke kan se sig selv i en postaftale indeholdende en ekstra pakkeafgift, blev kendt.

Dermed tyder nemlig alt på, at der er flertal bag en postaftale, hvor dette element ikke indgår.

- Det er virkelig en god nyhed, at et klart politisk flertal har lyttet til vores bekymringer og ikke støtter forslaget om en pakkeafgift. Danskerne og virksomhederne har bestemt ikke brug for en ny afgift – og slet ikke i denne svære tid for os alle, siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.

Som led i finansieringen af den såkaldte befordringspligt har regeringen foreslået en pakkeafgift på alle breve og pakker, som DI har advaret imod. Men der kan ikke længere findes flertal for afgiften, efter at Det Radikale Venstre har meldt ud, at de ikke støtter den.

- Pakkeafgiften er en skat på handel, som er det, vi lever af, og som er en krumtap i vores økonomi. Samtidig er det konkurrenceforvridende, fordi afgiften i mange tilfælde ikke vil kunne lægges på udenlandske virksomheder. Derfor er det entydigt positivt, at forslaget nu pakkes sammen. Vi vil opfordre Finansministeriet til at finde andre veje til at skaffe pengene til en god postaftale, hvor vi både værner om den frie konkurrence og samtidig sikrer den postale infrastruktur i Danmark – og ud og ind af landet, siger Lars Sandahl Sørensen. /anga.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.162