Dansker stryger til tops i Athenian

Det græske tankskibsselskab Athenian Holdings udnævner danske Jens Martin Jensen som ny administrerende direktør.
Jens Martin Jensen har flere ledende stillinger med sig bagagen. Heriblandt som administrerende direktør i Frontline Management Premuda Spa, såvel som ledende stillinger hos New Fortress Energy, A.P. Møller – Mærsk A/S, Pillarstone Europe og Island Shipbrokers Singapore.
Athenian Holdings ejes af den græske familieejede virksomhed Kyriakou Family Holdings, der over flere generationer har investeret i shippingbranchen.
Jens Martin Jensen:
- Jeg er glad for at tilslutte mig Athenian-koncernen og familien i en meget interessant tid for både shipping- og oliemarkederne, hvor jeg kan hjælpe med vækst og aktivitet i forretningen sammen med dedikerede og erfarne kolleger, siger Jens Martin Jensen. /anga.