23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk Energi: Grøn strøm er dansk styrkeposition

Klimaaftalen er en god aftale for energikunderne, lyder det fra brancheorganisationen.

Den nye klimaaftale er et solidt grønt fremskridt og en god aftale for energikunderne, der flugter med anbefalingerne fra regeringens Klimapartnerskab for energi og forsyning, lyder det fra brancheorganisationen Dansk Energi.

- I dag er det svært at være pessimist på energikundernes vegne. Regeringen og partierne bag aftalen har set en klar fordel i at gøre det attraktivt for energikunderne at bruge grøn elektricitet i stedet for olie og naturgas. En så markant nedsættelse af afgiften på el til varme er et stort skridt i den rigtige retning mod at udbrede eldrevne varmepumper hos både private og virksomheder, siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.

Han tilføjer, at han er begejstret for aftalens fokus på massiv udbygning af vedvarende energi og verdens første energiøer.

- Grøn elektricitet fra vind og sol er nu omdrejningspunktet for Danmarks klimapolitik. Med beslutningen om at satse på to store energiøer og omdannelse af el til brint og flydende brændsler – det såkaldte Power-to-X - åbner danske politikere et nyt kapitel for både sektoren og i klimakampen. Vores søterritorium rummer muligheder for at investere i enorme mængder af billig grøn el, som både kan sælges til vores nabolande og give energi til en helt ny industri bygget op omkring Power-to-X-brændsler, siger Lars Aagaard. /anga.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|instance-web01