23948sdkhjf

- Nu skal bankerne holde hånden under samfundet

- Nu skal bankerne holde hånden under samfundet.

Med regeringens fælles erklæring med Finans Danmark står det klart, at penge- og realkreditinstitutterne også ønsker at leve op til deres samfundsansvar og række både privatkunder og erhvervskunder en hånd i en svær situation.

Det skal blandt andet ske gennem adgang til statsgaranterede lån for virksomheder, tilbud om afdragsfrihed, henstand for privatkunders lån eller hjælp med kassekreditter. Det skal ske på rimelige vilkår, der samlet set ikke forringer kundens økonomiske situation. Erklæringerne indebærer derudover, at bankerne i lyset af den alvorlige situation genovervejer deres udbyttebetalinger.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

- Under finanskrisen holdt samfundet hånden under bankerne. Nu er vi i en coronakrise, og her skal bankerne holde hånden under samfundet. Under gode, sunde virksomheder og danskere, der er kommet i klemme. Det mener jeg også, at de har en forpligtelse til at gøre, siger Simon Kollerup.

Administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard:

- Det er en helt naturlig del af vores samfundsopgave at træde til og understøtte de sunde privatkunder og virksomheder, som er økonomisk ramt af corona-epidemien. Derfor har vi også meget tidligt i udbruddet meddelt, at vi stod klar med hjælp. Med denne fælles erklæring giver banker og realkreditinstitutter et yderligere håndslag på at hjælpe sunde kunder, som er midlertidigt hårdt ramt, siger han. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141