23948sdkhjf

Minister-glæde over Vejpakken

- Danmark har spillet en afgørende rolle i forhandlingerne, siger Benny Engelbrecht.

Den danske transportminister, Benny Engelbrecht, modtager med glæde nyheden om trilogforhandlingernes enighed om Vejpakken, der fastsætter de fremtidige rammevilkår for Europas vejtransporterhverv.

- Jeg er meget glad for, at der nu endeligt er landet en aftale om Vejpakken. Den har et stærkt fokus på de sociale bestemmelser, der forbedrer chaufførernes arbejdsvilkår, og sikrer, at konkurrencen i Europa foregår på en retfærdig og fair måde, som myndighederne kan kontrollere, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Vejpakken blev fremsat i maj 2017, og det har krævet hårde forhandlinger at nå i mål. Danmark har i forhandlingerne været en del af Vejtransportalliancen, og det gode resultat i aftalen skal ses i lyset af det tætte samarbejde, der har været mellem de ligesindede lande i alliancen, lyder det fra ministeren.

- Jeg er meget stolt af resultatet og kan med ro i stemmen sige, at Danmark har spillet en afgørende rolle i at påvirke forhandlingerne i en retning, så resultatet understøtter regeringens kamp mod social dumping. Jeg var blandt andet i Bruxelles så sent som i tirsdags for at lægge pres på, fortæller transportminister Benny Engelbrecht og fortsætter:

- Nu skal jeg have studeret de enkelte elementer i aftalen nærmere, men det er min forventning, at aftalen bliver formelt godkendt. Jeg glæder mig derfor over udsigterne til, at der kommer ro omkring rammevilkårene for branchen. Det er længe ventet og meget positivt, at det er lykkes at blive enige om et nyt sæt af fælleseuropæiske spilleregler, siger han. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156