IATA’s globale passagertal for september viser, at den globale passagertrafik steg 3,8 procent. Samtidig steg kapaciteten 3,3 procent, hvilket betød, at load faktoren steg 0,4 procentpoints til 81,9 procent – ny rekord for september måned.
- September markerede den ottende måned i træk med efterspørgsel under gennemsnittet. Med tanke på miljøet med en dalende aktivitet i verdenshandlen og toldkrige, stigende politiske og geopolitiske spændinger og en aftagende global økonomi er det svært at se tendensen omvende sig i den nærmeste fremtid, siger Alexandre de Juniac. /anga.