23948sdkhjf

IMOs generalsekretær besøger Grønland

Maritime muligheder og store udfordringer i Arktis.

I disse dage er generalsekretæren for FNs Internationale Maritime Organisation, Kitack Lim, på besøg i Grønland for at få indsigt i søfart i det arktiske område.

Det skriver Danske Rederier.

Med udviklingen i arktisk søfart opstår nye spændende erhvervsmuligheder, men også nye udfordringer i forhold til sikkerhed og miljø, som skal håndteres af både myndigheder og virksomheder.

Derfor har Det Grønlandske Selvstyre, Danske Rederier og Søfartsstyrelsen inviteret generalsekretæren for FNs Internationale Maritime Organisation (IMO), Kitack Lim, til Grønland.

Formålet med turen er at vise IMOs generalsekretær, hvilken rolle søfart spiller i Grønland og sætte perspektiv på de særlige forhold, der gør sig gældende ved arktisk sejlads.

Samtidig giver besøget anledning til at drøfte emner som sikkerhed til søs, navigationssikkerhed og miljøbeskyttelse i Grønland og Arktis.

- Det er vigtigt for os i Danske Rederier, at vores generalsekretær i IMO med egne øjne ser og oplever de udfordringer og muligheder, der er for søfart i det arktiske. Dertil kommer, at klimaudfordringen, som står højt på vores og IMO’s dagsorden, kan ses med det blotte øje i Grønland. Vi håber derfor, at besøget vil være med til at fastholde fokus på vigtigheden af, at den globale skibsfart leverer ambitiøse CO2-reduktioner, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier

I besøget deltager Det Grønlandske Selvstyre, Miljø- og Fødevareministeriet, Geodatastyrelsen, DMI, Arktisk Kommando, Politiet, Danske Rederier, Royal Arctic Line og Søfartsstyrelsen.

Turen er organiseret af Det Grønlandske Selvstyre, Danske Rederier og Søfartsstyrelsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Rekordregnskab: Schenker redder Deutsche Bahn
Enorme isflager udfordrer forsyningskæderne i Sydgrønland
Spotrater dykker igen
Mærsk køber logistikvirksomhed i Sydafrika
"Priserne stiger i alle led af forsyningskæden"
Langsigtede containerrater under pres

Send til en kollega

0.14