23948sdkhjf

Ny cyberstrategi i transporten

12 initiativer skal styrke den digitale sikkerhed.

I maj sidste år lancerede regeringen en national strategi for cyber- og informationssikkerhed, der omfattede seks målrettede strategier for de mest kritiske sektorer; sundheds-, finans-, energi-, tele-, søfarts- og transportsektorerne.

I dag offentliggør Transport-, Bygnings- og Boligministeriet den nye strategi for transportsektoren, der blandt andet skal styrke den digitale infrastruktur på transportområdet.

Specifikt omfatter strategien 12 initiativer, der skal danne ramme om en prioriteret og målrettet indsats over de næste tre år. Strategien skal øge den tekniske robusthed i transportsektorens digitale infrastruktur, øge viden og kompetencer hos myndigheder og virksomheder samt styrke koordineringen og samarbejdet på tværs af transportsektorens aktører, som det lyder.

- Transportsektoren er i stigende grad afhængig af digitale løsninger. Det giver os nye muligheder for bedre og mere effektiv transport, men der følger også nye udfordringer, som sektoren skal tage alvorligt, fortæller transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, der ønsker et tæt samarbejde med branchen om at håndtere udfordringerne.

- Det er vigtigt, vi sikrer, at myndigheder og virksomheders sikkerhedstiltag kan stå mål med de udfordringer, som den digitale udvikling giver. Jeg ser derfor frem til at gå i tæt dialog med de relevante brancheaktører i forhold til at kunne arbejde målrettet for at højne cyber- og informationssikkerheden i transportsektoren, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125