23948sdkhjf

Passagerrekord i Aalborg

Udenrigstrafikken blev den ensomme succes.

I 2018 gik 1.609.965 passagerer igennem Aalborg Lufthavn. Det var en fremgang på 5,8 procent og samtidig ny passagerrekord.

Særlig succesfuldt blev årets første kvartal, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen:

- Årets første kvartal bød ikke mindst på fremgang i alle tre måneder, men også en klar indikation på, at vi ville se en massiv vækst i udenrigstrafikken året igennem. Bare efter første kvartal var der over 66 procent flere udenrigspassagerer end i 2017. Det skyldes blandt andet stor vækst på udenrigsruterne Amsterdam, London, Oslo og Malaga, siger Søren Svendsen.

Fordelt på segmenter blev udenrigstrafikken den helt store succes med en fremgang mod 2017 på 31,7 procent til 553.375 passagerer.

Indenrigstrafikken noterede tilbagegang på 1,8 procent til 849.380 rejsende, mens charterpassagererne svandt ind med 12,4 procent til 207.210. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078