23948sdkhjf

Passagerantal fordoblet i 2037

Kina erstatter USA som verdens største luftfartsmarked, lyder prognosen desuden.

Ifølge IATA’s årlige fremtidsmåling vil antallet af globale flypassagerer i 2037 være fordoblet fra nutidens niveau til 8,2 mia. rejsende.

Der forventes en årlig vækstrate på 3,5 procent, og ifølge IATA-rapporten vil Asien-Stillehavsområdet stå bag den største vækst med mere end halvdelen af væksten de næste 20 år.

Kina vil erstatte USA som verdens største luftfartsmarked – målt på trafik til, fra og i landet i midten af 2020’erne. Indien vil overtage tredjepladsen fra UK i 2024. Som højdespringer vil Indonesien klatre fra verdens 10. største luftfartsmarked i 2017 til fjerdestørst i 2030.

- Luftfarten er voksende, hvilket giver store fordele globalt. En fordobling af flypassagerer over de næste 20 år kan understøtte 100 mio. jobs over hele verden. To ting skiller sig ud fra årets fremtidsrapport. For det første ser vi et geografisk skifte mod Østen. For det andet ser vi en meget negativ indflydelse på væksten i luftfartsbranchen, hvis strenge og restriktive protektionistiske foranstaltninger gennemføres, siger Alexandre de Juniac, generaldirektør i IATA. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14