23948sdkhjf

NTG køber sig ind i Østeuropa-specialist

Nordic Transport Group (NTG) køber aktiemajoriteten i Combino East.

Nordic Transport Group (NTG) meddeler, at selskabet har købt 61 procent af aktierne i den danske transportvirksomhed Combino East, der er specialiseret i transport af køle- og fryseprodukter i Østeuropa.

Combino East, der blev grundlagt i 2012 og med kontorer i Danmark og Polen, havde i 2017 en omsætning på ca. DKK 58 millioner.

- Combino East er et godt match for NTG med hensyn til aktiviteter og geografi, og det vil styrke vores aktiviteter inden for køl og frys. Combino East har vist gode vækstrater i de senere år og har interessante vækstudsigter fremover. Ved at implementere vores unikke partnerskabsbaserede forretningsmodel med fokus på fælles ejerskab for nøglemedarbejdere, bliver vi sammen stærkere og i stand til at udnytte synergier til gavn for vores kunder, siger NTG Group CEO, Road & Logistics, Jesper E. Petersen.

Combino East, der skifter navn til NTG Frigo East, tilbyder som en af få markedsaktører daglige afgange mellem Polen og Danmark.

- NTG har gjort det bemærkelsesværdigt godt de senere år, og med udsigten til at NTG bliver et børsnoteret selskab, glæder vi os virkelig til at blive en del af denne spændende virksomhed, siger Combino East CEO Jan Rasmussen.

NTG forventer i 2018 positiv vækst i omsætning og EBIT. I 2017 opnåede NTG en omsætning på DKK 2,9 milliarder og et EBIT på DKK 155 millioner. Opkøbet af Combino East ændrer ikke NTGs finansielle forventninger til 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062