23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Emirates fragtede 2,6 mio. tons luftfragt

Fremragende finansår for Emirates.

Det emiratarabiske flyselskab Emirates Group har netop offentliggjort årsrapporten for 2017/18, der tæller perioden fra 1. april 2017 til og med marts 2018.

Den samlede koncern omsatte i perioden 175 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 8 procent. Overskuddet landede på cirka 7 mia. kr., hvilket var en fremgang på intet mindre end 67 procent.

Desuden slog koncernen passagerrekord med 58,5 mio. passagerer.

Fragt-succes

Men også hos moderselskabets cargo-division, Emirates Skycargo, noteredes der fremgang.

Indtægterne hos Skycargo steg med 17 procent til 12,4 mia. AED (Forenede Arabiske Emirater dirham) – cirka 21 mia. kr. Selskabet fragtede omkring 2,6 mio. tons – en stigning på 1,8 procent.

- Denne fremragende præstation i et luftfragtmarked i vækst gjorde Emirates Skycargo i stand til at bidrage med 14 procent af flyselskabets samlede transportindtægter, lyder det i selskabets årsrapport.

Ground handler-selskabet Dnata, Emirates’ søsterselskab, registrerende en stigning i globale volumener på 8,4 procent til 3,1 mio. tons.

- 2017/18 var et meget godt år for luftfragten, den traditionelle førerhund for økonomier, og både Emirates Skycargo og Dnatas lufthavnsoperationer høstede frugterne af investeringer i specialprodukter og faciliteter, der udvidede vores evner og gjorde os i stand til at tilbyde endnu bedre service til vores kunder. Samtidig med, at vi udvidede vores forretninger og forøgede indtægterne, strammede vi også omkostningsdisciplinen, lyder det.

I løbet af finansåret indgik Emirates Skycargo i et strategisk driftssamarbejde med Cargolux om deling af fragtfly-kapacitet mellem Dubai og Luxembourg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.085