23948sdkhjf

Alpi-stifter træder tilbage

Ny direktør fra egne rækker.

Logistikvirksomheden Alpis stifter og administrerende direktør gennem 26 år, Niels Arne Markussen, har valgt at trække sig tilbage og i stedet give plads til nye kræfter på direktørposten.

Ifølge Alpi har bestyrelsen haft kendskab til Niels Arne Markussens tilbagetrækning i et stykke tid.

Bestyrelsesmedlem i Alpi, Edoardo Albini:

- Niels Arne Markussen har, siden opstarten i 1992, opbygget en virksomhed, der i dag tæller næsten 200 medarbejdere i Danmark. Han overdrager ledelsen efter et år, der har budt på både rekordoverskud samt indvielse af det splinternye domicil i Hammerum. Jeg har stor respekt for den præstation, Niels Arne har ydet igennem årene og glæder mig over, at han overlader den nye ledelse en virksomhed i absolut topform, siger Edoardo Albini.

Som afløser for Niels Arne Markussen er valget faldet på 52-årige Kjeld Thygesen, der per 1. maj overtager stillingen som administrerende direktør. Senest kommer Kjeld Thygesen fra stillingen som filialchef for Alpis afdeling i Greve og ansvarlig for selskabets skandinaviske markeder.

John Blæsbjerg fortsætter som administrerende direktør i Alpi Air & Sea, der varetager Alpis oversøiske aktiviteter.

- Kjeld Tygesen og John Blæsbjerg udgør fremadrettet direktionen, og herved sikres Alpis fortsatte udvikling med personer, der kender virksomhedens kultur og værdier, lyder det fra selskabet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081