Den 52-årige succesrige erhvervsmand inden for transport og logistik, Carsten Moberg, har i mange år haft fokus på at bidrage til et mere rummeligt arbejdsmarked med Logistikkompagniet. Det arbejde fik han Greve Erhvervspris for sidste år.
Nu vil han også skabe et deleøkonomisk arbejdsmarked med den nye B2B deleportal for arbejdskraft ’Flexicu.com’. Her kan virksomheder selv nemt finde og leje eller udleje deres medarbejdere. Den 1. maj 2017 starter han derfor firmaet Flexicu med base i ErhvervsCentret sammen med fire store, tunge partnere.