Vognmand Svend Christensen, Ørting ved Odder, udstyret med ny DAF XF 106.510 FAN Euro 6.
Opbygningen på den tre-akslede forvogn, i version 6x2/*4 - hvilket i DAF-regi er modelbetegnelsen på biler med styrende bagaksel, samt den fire-akslede anhænger er udført af VM Tarm.
Vogntogets samlede nyttelæs er 37.600 kg med de nye regler for 56 tons vogntogsvægt.
Bilen er udstyret med ZF AS-Tronic gearskifte, 510 hk DAF-Paccar motor samt MX motorbremse.
Udstyret tæller også ACC afstandholder, der betyder, at chaufføren, foruden en mindre stressende hverdag, får øget sikkerhed og bedre brændstoføkonomi.
Lastbilmægleren Carsten Lykke, CL-Rental i Hedensted, har leveret den nye bil.