23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maut-rabat til miljøsvinere

De mest forurenende lastvognsmodeller står til et stort nedslag i maut-taksten i forslag, der fastholder de miljøvenlige Euro5-lastvogne på uændret takst.

De mest forurenende lastvognsmodeller står til et stort nedslag i maut-taksten i forslag, der fastholder de miljøvenlige Euro5-lastvogne på uændret takst.

Forbundsregeringen i Berlin har sendt det længe ventede lovforslag om ændring af maut-taksterne i høring i transportbranchen. Her fremgår det, at ældre lastvogne med Euro1 og Euro 2 motorer fremover slipper omkring 30 procent billigere end i dag. Det samme gælder lastvogne, der er så gamle at deres motorer ikke engang opfylder Euro1-normerne.

Det skriver det tyske transport- og logistikmedie Verkehrsrundschau.de.

Euro6-rabat

Den seneste og mest miljøvenlige motorgeneration – Euro6 – står også til en lille rabat på omkring 2 eurocent i forhold til det nuværende niveau. Det vil sige at Euro6-vogntog op til tre aksler skal betle 12,5 eurocent per kilometer, mens tilsvarende vogntog med flere aksler skal betale 13,1 eurocent per kilometer.

Maut-taksterne for Euro5-lastvogne forbliver uændret.

Det er EU’s direktiv for vejbenyttelsesafgifter, der er årsag til den mildest talt bizarre omlægning af maut-taksterne. Her må de højeste vejbenyttelsestakster nemlig ikke være mere end dobbelt så dyre som de billigste.

Christian Labrot fra brancheorganisationen BWVL siger i en umiddelbar kommentar til Verkehrsrundschau.de:

- Ved første øjekast virker lovforslaget temmelig skuffende. Trods betydelige takstreduktioner, så er taksterne for Euro5 principielt uændrede, mens lastvogne, der udleder væsentligt flere miljø- og sundhedsskadelige stoffer, opnår en uforståelig takstsænkning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|instance-web01