Lufthansa er presset på flere fronter og nedjusterer forventningerne til både 2014 og 2015.
Det er primært omsætningen, der skuffer, både inden for passager- og fragttrafik, fortæller Lufthansa.
- De risici, vi nævnte i kvartalsregnskabet i maj, er desværre blevet til virkelighed, udtaler finanschef Simone Menne fra Lufthansa.
Selskabet venter nu et driftsoverskud på 1 mia. euro i 2014 og 2 mia. euro i 2015. Tidligere ventede den tyske flygigant et driftsoverskud på 1,3 til 1,5 mia. euro i år og 2,65 mia. euro næste år.
Lufthansa-aktien falder 11 pct. til 17,7 euro oven på nedjusteringen.
/mb