Transportminister Magnus Heunicke var dagens første og mest prominente taler på havnekonferencens sidste dag.
På trods af mediernes afsløringer af store problemer med IC4 togene, prioriterede transportminister Magnus Heunicke alligevel i morges at åbne talerstolen på Danske Havne Havnekonference 2014’s sidste dag.
Ministeren kom i sin halve time lange tale især ind på regeringens ambitioner for de danske havne.
- Det er vigtigt, at I som havne udvikler jeres egne styrker og finder jeres udviklingspotentialer, for I er Danmarks port til omverdenen, sagde Magnus Heunicke.
Han nævnte også, at det er regeringens plan at tilføre midler til de danske havne i ”havnepakke 4”, så snart planerne om Storstrømsbroen er på plads.
Læs mere om ministerens besøg og øvrige historier fra havnekonferencen i særtillægget Havn, der udkommer sammen med Danmarks Transport-Tidende. /