23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Finsk postkoncern vil sælge fra

Itella sælger dele af Itella Logistics, melder svensk medie i dag.

Itella sælger dele af Itella Logistics, melder svensk medie i dag.





Aktuelle og fortrolige oplysninger om at den statsejede finske post- og logistikkoncern Itella vil frasælge store dele af sin internationale virksomhed i Itella Logistics, inklusiv virksomheden i Sverige, er i dag offentliggjort af det svenske medie Transport & Logistik iDag / Transportnet.

Itella-koncernen er her i januar, via en finsk virksomhedsmægler, der opererer med corporate finance, gået ud med en såkaldt ”teaser” til større transport- og logistikkoncerner med aktiviteter i Norden.

Mægleren undersøger, i følge det svenske medie, om der er interesse blandt disse aktører for at overtage store dele af Itella Logistics.

Virksomheden, der er til salg, omfatter transport- og logistikvirksomheder med lokal tilstedeværelse i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland og Litauen. Samt globalt via et netværk af agenter og partnere.

Ifølge en af Transport & Logistik iDag / Transportnets kilder, der har god indsigt i sagen, ønsker Itella at beholde Itella Logistics omfattende indenrigsvirksomhed i Finland og Rusland.

I sidstnævnte land er Itella en stor aktør indenfor tredjepartslogistik, hvor der flere steder drives logistikanlæg.

Transport & Logistik iDag / Transportnet har været i kontakt med Itellas koncernledelse, der hverken bekræfter eller dementerer de fortrolige informationer om, at store dele af Itella Logistics er til salg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.086