2014 er begyndt med nye ruter for nogle af DFDS’ skibe og besætningsmedlemmer, oplyser DFDS’ nyhedsbrev Update Weekly.
De største ændringer sker i Østersøen, hvor det nye skib Athena Seaways netop er begyndt på ruten Kiel - Klaipeda. Skibet afløser Victoria Seaways, der er flyttet til Sverige, hvor skibet nu sejler på ruten Karlshamn - Klaipeda.
Liverpool Seaways er sejlet til Estland, hvor skibet er chartret ud ét år til Navi Rail.
På Nordsøen er der også ændringer.
Roro-skibet Cragside, der sejlede på ruten Rotterdam - Immingham, er returneret til ejerne, og skibet er erstattet af Fionia Seaways. Dette skib kommer fra ruten Esbjerg - Immingham, hvor det er afløst af Brittania Seaways.