23948sdkhjf

Lastas bliver forhandler af MAX Trailer

Belgisk specialtrailer bliver lagervare

Belgisk specialtrailer bliver lagervare



Lastas A/S er blevet forhandler af den belgiskproducerede MAX Trailer.

-Det er med stor glæde, at vi går ind i det nye år med en så spændende nyhed, og vi ser frem til, at kunne præsentere MAX Trailere for vores kunder. Vi mener det er en trailer, der som standard holder et højt kvalitetsniveau, siger direktør Anders K. Larsen til TTN.

MAX Trailer, er et resultat af mere end 50 års erfaring og konstruktion af påhængs- og sættevogne, og er et datterselskab af Faymonville Trailer, der har et innovativt koncept med at bygge specialtrailere. Udviklingen er sket ved at standardisere komponenterne og ved hjælp af en ultra-standardiseret fremstillingsmetode, som gør det muligt at skabe et omkostningseffektivt produkt.

-Selvom Max Trailer er standardiserede, er de af en exceptionel høj kvalitet, fordi Faymonville gruppen har sat hele deres know-how i konstruktionen af disse nye køretøjer, hvor programmet omfatter både tre- og fireakslede nedbyggede maskintrailere, udtrækstrailere, sværlasttrailere og rampetrailere til f. eks. kørsel med lift til byggeindustrien samt mange andre modeller, som vil blive en del af vores nye udvalg, slutter Anders K. Larsen.

De nye trailere vil være på lager hos Lastas i Hedensted, Greve og Toftlund.

På billedet ses en ny MAX trailer (Foto: MAX)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.83