23948sdkhjf

Nyt samarbejde med Bär Cargolift

Scania har netop indgået samarbejde med Bär Cargolift, tyske producent af læssebagsmække, om service og levering af reservedele.

Scania har netop indgået samarbejde med Bär Cargolift, tyske producent af læssebagsmække, om service og levering af reservedele.



Scania har netop indgået samarbejde med Bär Cargolift, tyske producent af læssebagsmække, om service og levering af reservedele.

Ifølge aftalen håndterer Scanias 26 danske serviceanlæg fremover både reparation, reservedelslevering, reklamationer og uddannelse af serviceteknikere på Bär Cargolifts brede produktprogram af læssebagsmække fra 500 til 3000 kg løftekapacitet.

Claes B. Pedersen, direktør i Scanias retail-organisation:

- Serviceaftalen med Bär Cargolift vil gøre det muligt for os at levere en bedre samlet driftsløsning til de mange kunder, der anvender Bär Cargolifts læssebagsmække med øget uptime som den vigtigste faktor. Scanias strategi er altid at fokusere på kundernes produktivitet og de services, der tilfører dem værdi.

I Danmark vil Scania kunne levere Bär Cargolifts reservedele fra dag til dag til ethvert aut. Scania-anlæg. Reservedelene distribueres fra Scanias centrale logistikcenter i Oppglabeek i Belgien med nat-levering inden kl. 7 om morgenen.

Bär Cargolift indgår dermed i Scanias omfattende VRS-program (Vehicle Related Services), der gør Scania i stand til at levere serviceydelser og reservedele til en lang række køretøjsrelaterede produkter som læssebagsmække, hydraulikkomponenter, el-artikler, traileraksler mv. parallelt med Scanias egne reservedele.

Tobias Bär, leder af den familieejede tyske virksomhed i anden generation:

- Vi tror på potentialet i Bär Cargolifts brede produktprogram også uden for vores hjemmemarked. Med Scania har vi en meget kompetent servicepartner, der bidrager til maksimal tilgængelighed over hele Europa. Og det er, hvad der tæller for vores kunder.

Bär Cargolift, blandt Europas førende producenter af læssebagsmække med eksport til mere end 25 lande, blev grundlagt i 1981. Virksomheden er bl.a. markedsleder i Tyskland og beskæftiger ca. 250 medarbejdere på fabrikken i Heilbronn samt rundt omkring i Europa.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125