23948sdkhjf

Volvo Trucks øger sikkerhed på glat vej

ESP-vogntogsbremse bremser automatisk sætte- og påhængsvogne og retter vogntoget op.

ESP-vogntogsbremse bremser automatisk sætte- og påhængsvogne og retter vogntoget op.



For lastvogne udgør vinterveje og nedkørsler en stor udfordring for selv de mest rutinerede chauffører. Der er risiko for, at vogntoget bliver ustabilt og i værste fald sakser. Volvo Trucks har udviklet en løsning, som forbedrer sikkerheden væsentligt.

- Selv om det lykkes chaufføren at klare sig ud af situationen, kan det være meget ubehageligt både for modkørende trafikanter og for lastvognschaufføren selv, hvis vogntoget pludselig begynder at slingre på en nedkørsel, udtaler Mats Sabelström, bremsespecialist hos Volvo Trucks.

For at minimere risikoen for denne type situationer og potentielle ulykker har Volvo Trucks udviklet et system – ESP-vogntogsbremse – som automatisk bremser sætte- og påhængsvogne og retter vogntoget op på glatte nedkørsler.

Carl Johan Almqvist, trafik- og sikkerhedsdirektør for Volvo Trucks:

- Omkring 15 procent af alle alvorlige ulykker, som sker i Europa hvert år, involverer lastvogne, og tendensen er svagt faldende. Med effektive bremser, stabiliseringssystemer og kollisionsadvarselssystemer hjælper vi allerede i dag chaufførerne med at undgå risikofyldte situationer under vanskelige forhold. ESP-vogntogsbremsen er endnu en vigtig del af vores langsigtede arbejde for at øge trafiksikkerheden og minimere antallet af ulykker, hvor lastvogne er involveret.

Supplerer ESP

Vogntogsbremsen er et supplement til vogntogets elektroniske stabiliseringssystem (ESP) – en løsning Volvo Trucks var først til at introducere til lastvogne. Mens ESP er mest effektiv ved høje hastigheder, er ESP-vogntogsbremsen kun aktiv ved op til 40 km/t. Begge systemer bidrager til en bedre stabilitet og enklere styring.

- Man kan kalde ESP-vogntogsbremsen en slags lavhastigheds-ESP. Når vogntoget nærmer sig en nedkørsel, aktiverer chaufføren systemet manuelt. Når chaufføren så slipper speederen, punktbremses påhængsvognen automatisk, indtil bakken jævner sig ud, og hastigheden kan øges igen, tilføjer Mats Sabelström.

Udvides i 2014

ESP-vogntogsbremsen blev introduceret i 2012 til Volvo FH forvogn med påhængsvogn og i 2013 til Volvo FM forvogn med påhængsvogn. I løbet af 2014 udvides systemet også til trækker/trailer-kombinationer.

- De chauffører som har testet ESP-vogntogsbremsen er meget positive. Når vi nu introducerer systemet på sættevognstrækkere, får væsentligt flere mulighed for at håndtere svære nedkørsler på en enklere og frem for alt mere sikker måde, fortsætter Carl Johan Almqvist.

Ifølge Volvo Trucks' Accident Research Team, som forsker i trafiksikkerhed, kunne cirka 60 af de lastvognsulykker, der skete i Sverige sidste år, være undgået ved hjælp af ESP-vogntogsbremse2.

Fakta, ESP-vogntogsbremse

• Øger sikkerhed på nedkørsler, specielt på glat underlag og i kurver

• Punktbremser sætte- og påhængsvogn

• Retter vogntoget ud, letter styring og mindsker risiko for saksning

• Bruges ved fart under 40 km/t.

• Introduceret i 2012 til Volvo FH og i 2013 til FM-vogntog med påhængsvogn. I 2014 dækker systemet også trækker/trailerkombination

Volvo-foto fra testbanen i Hällered, Sverige. Saksning forekommer, når hængeren glider fremad og svinger ud i en anden retning end lastvognen. Det indebærer stor risiko for modkørende trafik, chauffør og gods.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109