23948sdkhjf

Nyt medlem i Contino Holdings bestyrelse

Adm. direktør Ole Lund Andersen, 54 år, er nyt medlem i bestyrelsen for Contino Holding.

Adm. direktør Ole Lund Andersen, 54 år, er nyt medlem i bestyrelsen for Contino Holding.



Holdingselskabet er moderselskabet for en af landets store transportvirksomheder, Contino, som har hovedkontor i Padborg. Virksomheden beskæftiger 425 medarbejdere og har en vognpark på over 300 biler.

Ole Lund Andersen, der afløser Søren Overgaard Larsen i bestyrelsen, er en af dansk møbel- og køkkenindustris mest erfarne skikkelser. Fra sin tid som bl.a. adm. direktør i Tvilum-Scanbirk koncernen har han et indgående kendskab til Contino, som i en periode fragtede flere hundredetusinde kubikmeter spånplader til forarbejdning på virksomhedens fabrikker.

Contino-koncernen blev grundlagt for 31 år siden. Bestyrelsen i Contino Holdning består udover Ole Lund Andersen af grundlægger og bestyrelsesformand Ib Rossen Nissen, forhenværende advokat Nis Møller samt medejer og adm. direktør Allan Jepsen. Udover de kendte gule lastvognstog består koncernen af TLT – Toftlund Logistik- og Transport, og en række andre datterselskaber.

Ole Lund Andersen, der bor i Silkeborg, er uddannet produktionsingeniør fra Københavns Teknikum. Det første job var som leder af Dansk Teknologisk Instituts produktionstekniske sektion. Herefter fulgte en ansættelse som salgsdirektør i Jutlandia Døre og adm. direktør i Kilsgaard Door AB.

I 1995 kom Ole Lund Andersen til Tvilum-gruppen som koncerndirektør med ansvar for salg og marketing. Senere fulgte udnævnelsen til adm. direktør.

Siden 2007 har Ole Lund Andersen været adm. direktør og CEO for TMK A/S, der står bag de landsdækkende køkkenkæder Tvis Køkkener og Svane Køkkenet. I 2008 blev Ole Lund Andersen også chef for Concepta Skabe A/S og for Holdingselskabet TCM Group A/S.

Ole Lund Andersen har været medlem af en lang række bestyrelser i møbelindustrien, været medlem af Dansk Industris repræsentantskab og med i Dansk Møbel Industris strategiudvalg. I dag er han bestyrelsesformand for Winnie Papir A/S og Svane Køkkenet A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078