23948sdkhjf

Mere sikkerhedsudstyr på nye biler

Afstandsradar og sporassistent bliver snart lovkrav.

Afstandsradar og sporassistent bliver snart lovkrav.



Der er godt nyt på vej på området for trafiksikkerhed, når det gælder de tunge køretøjer - nærmest i form af en totrins raket i løbet af de næste to år.

EU arbejder således med en sikkerhedspakke, hvor allerede kendte samt nyudviklede sikkerhedssystemer fremover bliver lovkrav.

Udstyr som ACC, der tilpasser afstanden til forankørende, og i farlige situationer katastrofebremser lastvognen, har i dag ikke den store afsætning. Men det bliver der lavet om på til glæde for trafiksikkerheden og alle trafikanter.

Fra 1. november næste år bliver der krav om TPM (Tyre Pressure Monitoring), et system til overvågning af dæktryk, og ESP (Electronic Stability Program), der træder i kraft for to- og treakslede trækkere.

Samme dato i 2015 indføres krav om AEBS (Advanced Emergency Braking System), der er en videreudvikling af det kendte ACC (radarbaseret afstandsmåler i kombination med cruisecontrol) samt LDWS (Lane Departure Warning System), der er en videreudvikling af LDW (sporassistent).

31. oktober 2015

De nævnte datoer gælder nyregistrering. En ny to-akslet sættevognstrækker, som indregistreres efter 31. oktober 2015, skal dermed være udstyret med samtlige nævnte sikkerhedssystemer.

For producenter af lastvogne betyder det, at de et år før datoerne for ikrafttrædelse ikke kan få homologeret testvogne hos prøvningsinstitutter som f.eks. Tüv, Rina, Norske Veritas osv. til salg det følgende år, uden at de har det nævnte udstyr monteret.

Volvo lastvognen, der ses på billedet, har ASAF+ sikkerhedspakke, der indeholder ESP-BAS 1 (avanceret ESP), LSS-DW (sporassistent), DAS-W (avanceret videosystem i opmærksomhedsalarmen), LCS (vognbaneassistentens radarsystem - der advarer ved vognbaneskift), HWSS-AC, (avanceret ACC) samt HWSS-ACB (intelligent fartpilot med nødbremsningshjælp som bl.a. øger bremsetryk ved nødbremsning).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078