Odense Maritime Technology, der er en aflægger af det tidligere Lindøværft, kom ud af sidste regnskabsår med et driftsoverskud på 3,8 millioner kroner efter en omsætning på 27,8 millioner kroner.
-Ordreindtaget er accelereret kraftigt i løbet af året, og vi har i forvejen haft gode vækstrater i vores første tre leveår, siger adm. direktør Kåre Groes Christiansen til dagbladet Børsen.
OMT har ifølge avisen åbnet kontorer i Kina og Indien for at være tæt på de lokale værfter, som efterspørger dens viden.