Ny kølebil til BC Catering
BC Catering i Nykøbing Falster, har netop fået leveret en ny kølebil.
Bilen er en ny Volvo FL 290 4x2, med følgende udstyr: Volvos automatiserede gearkasse "I-Syncs", Komfort+ førerhuspakke, som bla. Indeholder aircondition, fjernbetjent centrallås, cruise control og meget mere. BC har samtidig købt en Volvo Blue service kontrakt, så lastbilen bliver optimalt serviceret, og de har det fulde overblik over deres service-omkostninger. Volvo´en er leveret af Volvo Titan Lastvogne A/S i Nr. Alslev, Sælger Morten Frederiksen.
Kølekassen er leveret af Wilke i Tyskland, der ligeledes har stået for opbygning samt montering af MBB Palfinger lift.
KH OneStop A/S i Brøndby, ved sælger Carsten Larsen, har forestået montering af såvel køleanlæg, samt også produktion og montering af logo og design på bilen. KH OneStop A/S har ligeledes forestået salg/formidling af MBB Palfinger liften.
Kølemaskinerne er Thermo King T1200R50 Spectrum med 1 x S2 samt 1 x S3 fordampere.
Dette 2 zones køleanlæg er Thermo King´s kraftigste indenfor dieseldrevne forvognsanlæg, og det yder en kapacitet på hele 11.000 watt ved 0 grader og 6.400 watt ved -20 grader. Anlægget er tillige leveret med fabriksmonteret støjdæmpningskit.
Lift´en er en MBB Palfinger, opretstående lift, model 2000K. Liftene er udstyret med både trådløs fjernbetjening, og 2 stk container stop (rullestop).
BC Catering A/S er et af Danmarks ældste cateringfirmaer, og med afdelinger rundt i hele landet kan BC Catering tilbyde landsdækkende totalleverandør service. Specielt for BC Catering i Nykøbing F. gælder bl.a. at man altid kan bestille friske fisk fra deres fiskeafdeling i INCO.