23948sdkhjf

Dansk Kran Forening har etableret tre erfa-grupper

Den 7. februar blev der afholdt opstartsarrangement for 3 erfa grupper under Dansk Kran Forening hos BMS Krangården i Tvis.

Den 7. februar blev der afholdt opstartsarrangement for 3 erfa grupper under Dansk Kran Forening hos BMS Krangården i Tvis.



Der var fra starten stor interesse omkring etableringen af grupperne og til selve arrangementet var der tilslutning fra 25 meget engagerede og kompetente deltagere.

Arrangementet mundede ud i etablering af 3 erfagrupper som præsenterer et bredt udsnit af foreningens medlemmer.

Gruppe med fokus på instruktion, træning og uddannelse

Den ene af erfagrupperne vil arbejde med sikkerhedsspørgsmål inden for branchen, hvilket mere konkret betyder at gruppen vil arbejde med emnerne instruktion, træning og uddannelse.

Gruppen omfatter Fin Vandborg, BMS Krangården, der også er bestyrelsesmedlem i Dansk Kran Forening, Kim Knudsen, sikkerhedschef hos BMS, Rene Dahlkilde, produktchef ved HMF Group, Per Mikkelsen, direktør ved VBG Group, Henrik Liedberg, daglig leder af NKU Kraner, Jens Kristoffersen, direktør i Palfinger Danmark samt Jørgen Andersen, salgschef ved UN Mobilkraner.

Tjek på eftersyn, prøvebelastning og anmeldelser

En anden af grupperne vil beskæftige sig med problematikkerne omkring eftersyn, prøvebelastning og anmeldelse herunder f.eks. hvordan man håndtere kravet om at kranerne skal overbelastes med 25 % som et led i eftersynet. Denne gruppe omfatter Jens Dissing, Aarhus Havn, der også er bestyrelsesmedlem i Dansk Kran Forening, Frits Dahl, tidligere dir. på Aarhus Maskinfabrik, Søren Jansen, general secretary i ESTA, Niels Hoffmann, direktør i UN Mobilkraner, Martin Olsen, branch manager ved Konecranes, Kristian Holst, sales manager hos Liebherr Danmark og Jan Kærgaard, maskinmester, Aarhus Havn.

Opmærksomhed på løftegrejet

Den tredje gruppe vil beskæftige sig med løftegrej. Det vil i meget høj grad komme til at omhandle de mange problematikker der er i forbindelse med korrekt og sikker anvendelse af løftegrejet i de mange forskellige løftesituationer medlemmerne møder i det daglige arbejde.

Den gruppe består af, Jesper Vindum, Brdr. Markussens Metalvarefabrik, der også er bestyrelsesmedlem i Dansk Kran Forening, Preben Wind, afdelingsleder hos Carl Stahl Danmark, Erik Boock, salgskonsulent hos Max Fodgaard, Peter Stenberg, indehaver af Stenberg Transport, Jan Eggert, product manager hos JMM Group og Kasper Grüning, JJ Kraner.

Dansk Kran Forening er en uafhængig brancheforening for alle virksomheder der arbejder med kraner eller serviceydelser i forbindelse med kranarbejdet, hvad enten der er tale om brugere, udlejere eller leverandører - store eller små.

Siden etableringen af foreningen i september sidste år har der været løbende tilgang af medlemmer, og lige nu er medlemstallet nået op på 44 virksomheder som repræsenterer både de største og de mindste virksomheder inden for branchen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078