23948sdkhjf

USA: Lastbiler skifter til naturgas

I et storstilet teknologiskifte vil USA’s førende renovationsselskab, Waste Management, overgå til naturgas som det dominerende drivmiddel i selskabets flåde af renovationskøretøjer.

I et storstilet teknologiskifte vil USA’s førende renovationsselskab, Waste Management, overgå til naturgas som det dominerende drivmiddel i selskabets flåde af renovationskøretøjer.



I de seneste år har stigende priser på diesel tvunget selskabet til at sende den ekstra brændstofregning på næsten en mia. kr. årligt videre til kunderne. Det skriver Ingeniøren.

Som et modangreb vil selskabet derfor nu købe køretøjer, der kører på langt billigere naturgas, oplyser virksomheden på sin hjemmeside.

I løbet af de næste 5 år skal 80 pct. af alle nyindkøbte køretøjer have naturgas som drivmiddel. Selskabet oplyser, at selv om naturgas-køretøjerne typisk koster 170.000 kr. ekstra i anskaffelse, giver køretøjet allerede efter ét års drift en besparelse på brændstofregningen på 150.000 kr.

I 2017 forventer Waste Mangement at have et større forbrug af naturgas end af diesel. Ved udgangen af 2012 havde Waste Management anlagt 48 gasfyldestationer spredt over hele USA. På størstedelen af fyldestationerne kan privatbilister med gasbiler købe gas.

Baggrunden for det bemærkelsesværdige teknologiskifte hos Waste Management og andre virksomheder med en stor flåde af lastbiler til kortdistancekørsel er de seneste års store fund af nye naturgas-reserver i USA. De nye forekomster har i løbet af blot ét år skåret 45 pct. af prisen på naturgas.

Hos en af USA’s toneangivende producenter af lastbiler, Navistar, udtaler direktøren for motorteknologi, Eric Tech, til Wall Street Journal, at en ud af tre lastbiler fra fabrikkens samlebånd vil have gasmotor i løbet af få år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062