23948sdkhjf

DFDS-aktie på skrump

Værdien af DFDS-aktien faldt markant i løbet af 2012 på grund af lavere volumener i kølvandet på den europæiske krise og øget konkurrence.

Værdien af DFDS-aktien faldt markant i løbet af 2012 på grund af lavere volumener i kølvandet på den europæiske krise og øget konkurrence.



Færge- og ro-ro-rederiet DFDS aktie er faldet med 28 procent i løbet af 2012. Ifølge Dan Togo Jensen fra Handelsbanken, skyldes kursfaldet, at DFDS er udfordret af øget konkurrence på Den Engelske Kanal, samt ruten mellem Göteborg og Storbritannien. Dertil kommer faldende volumener på grund af den generelle afmatning i europæisk økonomi.

Det skriver ShippingWatch.

DFDS-aktien tabte over en fjerdedel af sin værdi i 2012, der konstaterer at DFDS-aktien trodser en generel tendens, hvor rederiernes aktiekurser har været stigende i det forløbne år.

- De her ting er ikke noget, der lige vender på en tallerken i 2013. Vi skal se nogle løsninger blandt andet på kanalen, for de kan jo ikke blive ved med at tabe penge dernede. De har introduceret en ny færge dernede, der skal forbedre indtjeningen, men de er jo stadig oppe imod Myferrylink, og der er ikke nogen tvivl om, at der er overkapacitet på ruten, siger Dan Togo Jensen.

Han vurderer, at DFDS står lidt stærkere i konkurrencen på ruten mellem Göteborg og Immingham i Storbrittanien, hvor konkurrenten North Sea RoRo formentlig sejler med tab. Det kan på længere sigt give håb om, at konkurrenten kaster håndklædet i ringen.

- Det er jo ren spekulation på nuværende tidspunkt, men vi ved, at North Sea RoRo har forlænget kontrakterne på de skibe, de sejler med, så de har kapaciteten i løbet af 2013 også til at fortsætte. Så der er ikke nogen nem løsning lige om hjørnet for DFDS, siger Dan Togo Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128