23948sdkhjf

Norwegian låner milliarder

Hvis man som ikke-amerikansk luftfartsselskab gerne vil ekspandere hurtigt og til det formål har brug for amerikanske Boeing-passagerfly, så er der hjælp at hente i den statslige US Export-Import Bank.

Hvis man som ikke-amerikansk luftfartsselskab gerne vil ekspandere hurtigt og til det formål har brug for amerikanske Boeing-passagerfly, så er der hjælp at hente i den statslige US Export-Import Bank.



Det ved man hos det norske lavprisselskab Norwegian. Her har man netop fået bevilget en lånefacilitet på 500 mio. dollars, svarende til over 2,8 mia. danske kroner, fra banken til nordmændenes fortsatte ekspansion i det europæiske luftrum.

Banken kan træde til og tilbyde sin hjælp når private långivere som banker og finansieringsinstitutter ikke vil finansiere en udenlandsk virksomheds køb af amerikanske varer. Dermed er banken med til at sikre, at ordrer på eksempelvis fly stadig lander i USA og skaber amerikanske arbejdspladser og ikke ender hos europæiske konkurrenter.

Lånefaciliteten fra US Export-Import Bank skal være med til at finansiere Norwegians flyindkøb i perioden fra 2013 til 2015. Lånet er samtidig en del af den samlede finansieringspakke, som skal gøre det muligt for Norwegian at betale for de mere end 270 flyvemaskiner fra Boeing og Airbus, som selskabet har bestilt til levering frem til år 2022. Til det formål optager Norwegian lån hos private og statslige finansieringsinstitutioner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063