23948sdkhjf

Polsk firma fyret fra broarbejde

Det bliver to nordjyske metalvirksomheder, der kommer til at gøre det omstridte arbejde med reparation af jernbanebroen over Limfjorden færdigt. Det fortæller entreprenøren MT Højgaard til Nordjyske.dk.

Det bliver to nordjyske metalvirksomheder, der kommer til at gøre det omstridte arbejde med reparation af jernbanebroen over Limfjorden færdigt. Det fortæller entreprenøren MT Højgaard til Nordjyske.dk.



Det polske firma, der har leveret broklappen, men som efterfølgende viste sig at være fuld af svejsefejl er blevet fyret på trods af, at det polske selskab Tarkon tilbød at sende et hold svejsere til Danmark.

-Men vi konstaterede hurtigt, at det ikke var interessant for os, så vi valgte helt at opsige samarbejdet med virksomheden, fortæller kommunikationschef hos MT Højgaard Sofie Karen Lindberg til Nordjyske.dk.

Hun lægger ikke skjul på, at utilfredsheden med den polske underleverandør er stor.

- Det gør det også meget nemmere for os i den placering af ansvaret, som efterfølgende skal ske. Det er jo ingen hemmelighed, at vi mildt sagt ikke har været tilfreds med det arbejde, den polske fabrik har leveret.

Broklappen blev påsejlet den 28. marts, og siden da er klappen blevet fjernet af Banedanmark, så skibene kunne sejle forbi igen. Det polske firma fik opgaven med at fremstille en ny broklap, hvoraf de første elementer blev leveret i midten af oktober. Det viste sig dog hurtigt, at den polske kvalitetskontrol omkring svejsningerne havde svigtet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063