23948sdkhjf

Ros til de danske trafikanter

Når 2012 rinder ud, tyder alt på, at omkring 180 personer har mistet livet i trafikken i løbet af året, lyder den foreløbige vurdering fra Vejdirektoratet.

Når 2012 rinder ud, tyder alt på, at omkring 180 personer har mistet livet i trafikken i løbet af året, lyder den foreløbige vurdering fra Vejdirektoratet.



Dermed er 2012 fjerde år i træk, med nedgang i antallet af trafikdræbte. Aldrig før har tallet været så lavt som i år, siden ulykkesregistreringen begyndte i 1930. Også tallet for de tilskadekomne er lavere, og vurderes af Vejdirektoratet til at ligge omkring 3.650 personer, når året er omme.

Selv om hver eneste dræbt og tilskadekommen er én for mange, er det meget glædeligt, at tallet er faldet så meget, lyder det samstemmende fra Rigspolitiet, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen og Rådet for Sikker Trafik, der peger på at trafikanternes ændrede adfærd har en stor del af æren for den positive udvikling. Der er sket færre ulykker over hele linjen blandt alle trafikanttyper og i alle aldersgrupper.

Der er flere forklaringer på, at det går i den rigtige retning. Men den afgørende forklaring er, at trafikanterne har fået en mere sikker adfærd: Hastighederne på de danske veje er faldet, færre kører spirituspåvirket, mere opmærksomhed på trafikken, flere i sikkerhedssele og flere med hjelm, større respekt for bøder og politikontrol har alle bidraget til større trafiksikkerhed.

- Vi har aldrig haft så meget kontrol, som i 2012. Vi har skrevet flere sager, og de højere bøder har også haft en positiv effekt, siger politiinspektør Allan Nyring.

- Men vi har stadig en lille gruppe, som tilsyneladende ikke ønsker at ændre adfærd. Dem vil vi fortsat komme efter med en analysebaseret kontrolstrategi i 2013. Hver ulykke er en for meget.

- Mange faktorer har haft betydning for udviklingen. Vejdirektoratets hastighedsbarometer har vist et fald i hastighederne. Også en målrettet indsats med vejtekniske virkemidler har haft sin betydning. Et godt eksempel er brugen af rumleriller i midten af vejen for at mindske mødeulykker, der er nogle af de alvorligste ulykker, vi har, udtaler vejdirektør Per Jacobsen.

Hos Trafikstyrelsen mener kontorchef Leif Lorenzen, at stigningen i trafiksikkerheden også skyldes den elektroniske revolution i bilerne.

- En stor del af den danske bilpark er udstyret med stabilitetssystemet ESC, som giver en stor sikkerhedsgevinst: Er en bil udstyret med ESC viser nye danske tal, at systemet halverer risikoen for eneuheld. Netop derfor har vi i Trafikstyrelsen arbejdet for den nuværende afgiftsfritagelse på ESC i Danmark. Vi tror, at vi også i fremtiden kan forvente fortsat fremgang, når aktive nødbremsesystemer bliver videreudviklede og fuldt implementerede i bilparken, konkluderer han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093