23948sdkhjf

Pema leverer tre nye MAN til Jørn Schmidt

Pema Last og Trailerudlejning A/S har netop leveret tre fabriksnye MAN TGL forvogne til vognmand Jørn Schmidt.

Pema Last og Trailerudlejning A/S har netop leveret tre fabriksnye MAN TGL forvogne til vognmand Jørn Schmidt.



Disse tre biler udgør den sidste del af en samlet ordre på i alt fem enheder, herunder tre forvogne som på billedet, en toakslet MAN TGX 18.440 trækker samt en toakslet citytrailer. Jørn Schmidt kører som underentreprenør for Dachser Danmark, og disse tre lastbiler skal indgå i kørsel med dagdistribution. Aftalen er en udspringer af en international rammeaftale mellem Pema Truck Trailer i Herzberg og Dachser GmbH & Co. KG i Kempten. Den endelige aftale er dog lavet lokalt i et samarbejde mellem Dachser Danmark A/S i Kolding, vognmand Jørn Schmidt og Pema Last og Trailerudlejning A/S.

Lastbilerne på billedet er alle MAN af typen TGL 12.220, der er bygget op med presenningslad med sider fra ”Sommer Fahrzeugbau”. Bagtil er vognene udstyret med en 1.500 kg stående lift med trådløs betjening. Forvognene er desuden udstyret med Euro 5 motorer der anvender EGR-teknik (udstødningstilbageførsel) til rensning af udstødningen og som derfor ikke skal benytte AdBlue. Dette er gavnligt både for miljøet i byerne samt for driftsøkonomien på bilerne. Da bilerne fortrinsvist skal benyttes til distribution og bykørsel er alle forvogne, såvel som trækkeren udstyret med MANs TipMatic gearkasse, der er en manuel gearkasse med automatiseret koblings- og gearskiftefunktion.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093