23948sdkhjf

Bekymret DI-formand

Nu ruller togene igen igennem Sønderjylland, men hvor længe, spørger DI Sønderjyllands formand Mogens Therkelsen i dette debatindlæg.

Nu ruller togene igen igennem Sønderjylland, men hvor længe, spørger DI Sønderjyllands formand Mogens Therkelsen i dette debatindlæg.



- Banedanmark kom med en glædelig nyhed, at etableringen og opretningen af de ødelagte spor blev færdig tre dage før det oprindelige tidspunkt. Der skal lyde en stor ros og tak til Banedanmarks personale for den effektive og store indsats.

Nu kører togene igen, men jeg kan have bange anelser for, at alle de gener og problemer, der har været for de mange tusind pendlere samt de mange tusind tons gods fra såvel Danmark som Sverige, politisk hurtig bliver lagt i baghovedet.

Hvis det er tilfældet, så er det ikke mindre end en katastrofe, at man ikke har lært af denne alvorlige situation for danske eksport- og importvarer, for pendlere, men lige så meget for Banedanmarks service over for den transittrafik, specielt fra Sverige, der kører igennem Syddanmark-korridoren til og fra Europa.

Derfor må det forventes, at såvel transportministeren og erhvervsministeren samt formanden for trafikudvalget, Benny Engelbrecht, omgående iværksætter udbygning af dobbeltsporet fra Vamdrup til Padborg grænse - uden skelen til, at man oprindeligt først har planlagt påbegyndelsen i 2014 med færdiggørelse i 2015.

Det er uacceptabelt, hvis denne tidsnorm fastholdes blot af politiske principper.

Vi har hørt fra politikerne, at pengene er til rådighed i en så nødvendig sag, og derfor er det uansvarligt, såfremt politikerne blot følger en lagt linje. Det er en livsnerve, vi her taler om for dansk import, eksport og transit for Banedanmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111