23948sdkhjf

Ryanair bejler til ærkefjende

Det irske lavprisselskab Ryanair er så desperat efter at få fingrene i lokalrivalen Aer Lingus, at selskabet nu har indgået en aftale med en af sine ærkefjender. En aftale, som styrker ærkefjendens dominans i Europas største lufthavn.

Det irske lavprisselskab Ryanair er så desperat efter at få fingrene i lokalrivalen Aer Lingus, at selskabet nu har indgået en aftale med en af sine ærkefjender.

En aftale, som styrker ærkefjendens dominans i Europas største lufthavn.



Ryanair har således indgået en forhåndsaftale med British Airways’ moderselskab, International Airlines Group (IAG), om at overdrage 20 af Aer Lingus’ landingstilladelser i London Heathrow til British Airways, som i forvejen sidder på mere end halvdelen af alle landingstilladelser i lufthavnen.

EU-Kommissionen ser lige nu på om de kan tillade, at Ryanair køber Aer Lingus eller om det vil give selskabet en for dominerende position på markedet for flyrejser mellem Storbritannien og Irland.

Det er tredje gang, at Ryanair spørger kommissionen om lov til at sluge den irske rival. Og for at få Bruxelles’ accept denne gang er Ryanair parat til at forære British Airways landingstilladelser i London Heathrow, mod at British Airways bruger dem til at overtage et antal Aer Lingus-ruter fra den britiske hovedstadslufthavn til de irske byer Cork, Shannon og Dublin.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047