Omkostningerne hos SAS skal helt ned på niveau med konkurrenterne Norwegian, Easyjet og Ryanair.
Sådan lyder det fra næstformanden i SAS-bestyrelsen svenske Jacob Wallenberg.
I et interview med svenske di.se siger Jacob Wallenberg, at hvis selskabet ikke kommer overens med medarbejderne, så vil det ophøre med at eksistere.
- Vi må nu fortælle fakta om, at selskabet ikke kan fortsætte, hvis det ikke tjener nogen penge. Vi må ned på et omkostningsniveau, der er på linje med det de har i Norwegian, Easyjet og Ryanair, siger Jacob Wallenberg.