23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Flyselskaber må handle med slots

EU åbner nu for, at flyselskaber kan sælge start- og landingstilladelser til hinanden.

EU åbner nu for, at flyselskaber kan sælge start- og landingstilladelser til hinanden.





Transportminister Henrik Dam Kristensen mødtes den 29. oktober 2012 med EU’s transportministre ved rådsmøde i Luxembourg for blandt andet at drøfte en mere effektiv udnyttelse af lufthavnene i EU, ensartede regler for periodisk bilsyn og et bedre samarbejde om lufttrafikstyring i Europa.

Ved mødet blev transportministrene enige om en indstilling vedrørende tildeling af slots i EU’s lufthavne.

Slots er tilladelser for luftfartsselskaber til bestemte afgangs- og ankomsttider i lufthavne. Formålet med forslaget er at organisere adgangen til de travleste lufthavne på en måde, der sikrer en optimal udnyttelse af kapaciteten i lufthavnene.

Ministrene blev også enige om at indgå en ny aftale mellem EU og Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed, Eurocontrol. Aftalen skal danne rammerne for et bedre samarbejde i Europa om lufttrafikstyring.

- Jeg synes, at det er positivt, at Rådet i dag tog et skridt mod en mere effektiv europæisk luftfartssektor. Travlheden i EU’s lufthavne vil stige markant i de kommende årtier. Derfor er det vigtigt med rammer, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af kapaciteten i lufthavnene, siger Henrik Dam Kristensen.

Forslaget indebærer også, at de mindre lufthavne kan blive styrket. Hvis et flyselskab ikke udnytter sine slots i disse lufthavne, kan de miste dem til konkurrenterne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062