23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pirater for domstole i Abu Dhabi og Frankrig

En domstol i Abu Dhabi har idømt 10 pirater til 25 års fængsel, efterfulgt af udvisning af landet. De 10 blev dømt for den 1. april sidste år at have angrebet og kapret en bulkcarrier på vej fra Australien til Jebel Ali.

En domstol i Abu Dhabi har idømt 10 pirater til 25 års fængsel, efterfulgt af udvisning af landet. De 10 blev dømt for den 1. april sidste år at have angrebet og kapret en bulkcarrier på vej fra Australien til Jebel Ali.

I første omgang lykkedes det piraterne at kapre Arrilah-1, men i ly af mørket angreb specialstyrker fra UAE, sammen med amerikanske styrker skibet, befriede besætningen og tog kaprerne til fange.

Forsvareren forsøgte at få ni af de anklage frikendt, med henvisning til, at den tiende pirater - en iransk mand - havde truet med at slå dem ihjel hvis ikke de deltog i kapringen.

Seks somaliske pirater, der i 2008 kaprede den franske luksusyacht Le Ponant, og efterfølgende fik udbetalt en løsesum svarende til 1,7 millioner euro, stilles nu til ansvar for deres gerninger ved en domstol i Paris.

De seks mænd blev pågrebet af franske specialstyrker på land i Somalia, da de forsøgte at flygte i en firehjulstrækker medbringende en del af løsesummen og skarpladte våben.

Kun en af de sekssomaliere har indrømmet, at han deltog i kapringen, mens to erkender at have befundet sig om bord på luksusyachten - dog kun for at sælge geder, cigaretter og khat. De sidste tre nægter ethvert kendskab til det franske skib.

Alle seks er dog blevet identificeret af den 30-mand store besætning om bord på Le Ponant, der var piraternes gidsler i en uge.

De seks pirater, der i dag er mellem 25 og 50 år gamle, risikerer livsvarigt fængsel hvis de bliver dømt.

Flere andre lande - heriblandt Spanien, Italien, Holland og Tyskland - har valgt selv at retsforfølge pirater, en mulighed Danmark indtil nu har afvist.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094