23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maersk-skib modstod angreb af pirater

Maersk Texas, der tilhører A.P. Møller - Mærsks amerikanske datterselskab, Maersk Line Limited, blev onsdag morgen angrebet af et større antal pirater, mens det befandt sig i Omanbugten.

Maersk Texas, der tilhører A.P. Møller - Mærsks amerikanske datterselskab, Maersk Line Limited, blev onsdag morgen angrebet af et større antal pirater, mens det befandt sig i Omanbugten.

Maersk Line Limited bekræfter overfor maritimedanmark.dk, at det amerikansk flagede sværgodsskib Maersk Texas blev angrebet af flere piratskibe ved middagstid onsdag, mens skibet befandt sig på en position nordøst for Fujairah i Omanbugten.

Ingen om bord på Mærsk-skibet kom til skade under angrebet, og skibet fortsætter nu sin planlagte rejse.

Angrebet gik i gang, da adskillige piratskibe nærmede sig Mærsk-skibet i høj fart. Maersk Texas aktiverede sit defensive anti-pirat forsvar, men på trods af klare advarselssignaler fortsatte speedbådene at nærme sig skibet i høj fat.

- Bevæbnede vagter om bord på Maersk Texas afgav herefter advarselsskud. Piraterne åbnede ild mod Maersk Texas, og de bevæbnede vagter besvarede ilden. Herefter valgte piraterne at tage flugten, siger kommunikationschef i Maersk Line Limited, Kevin Speers.

Informationschefen understreger, at de bevæbnede vagter besvarede ilden inden for de rammer, som er fastlagt af den amerianske kystvagt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.081