23948sdkhjf

Danny fra Hejls er super-chauffør

Danny Outzen tog en uddannelse inden for lager og logistik, før han kastede sig over chaufførfaget. Han giver gerne kollegerne i Vamdrup Specialtransport æren for, at han nu er kåret som en af Danmarks bedste chaufførlærlinge.

Danny Outzen tog en uddannelse inden for lager og logistik, før han kastede sig over chaufførfaget. Han giver gerne kollegerne i Vamdrup Specialtransport æren for, at han nu er kåret som en af Danmarks bedste chaufførlærlinge.



Esbjerg Tekniske Skole satte sig ikke bare på en femtedel af finalepladserne, men tog også ubeskedent for sig af pokalerne ved de danske mesterskaber for transportlærlinge. Ikke mindst 21-årige Danny Outzen fra Vamdrup Specialtransport, der snuppede hele 4 af slagsen.

Mesterskabet blev holdt i Århus, og Esbjerg stillede med 9 af de 51 finalister. De havde i alt 7 pokaler med hjem, og der var som sagt stor opmærksomhed omkring Danny Outzen fra Hejls, der blev vinder af delkonkurrencerne i Placering og Stuvning, i Kran og i Trækker og Trailer og sluttede på en samlet 2. plads.

Danny er i forvejen uddannet inden for lager og logistik er færdig som chauffør i sommeren 2013. Han har selv et bud på, hvorfor han fagligt ligger så godt i svinget:

- Jeg har nogle rigtig gode kolleger, som er gode til at lære fra sig, og så får jeg lov til rigtig mange ting. Jeg kører for eksempel også en del ture alene og ikke bare i de ”små” biler, men også nogle af de store specialkøretøjer, som vi har en del af. Og når man er af sted med dem, er der rigtig mange ting at holde styr på, siger Danny Outzen.

Esbjerg Tekniske Skole deltog desuden i chaufførkonkurrencerne med Brian Jepsen, 23, fra Dansk Fragtcentral, Jimmy Christiansen, 21, fra DSV og Marie Louise Dalgaard, 22, fra K. Hansen Transport. De 5 øvrige DM-finalister er elever på Lager og Logistik, og her var der pokaler i til Henrik Andersen, 22, fra Billund Lufthavn i henholdsvis varesalg og langgods samt Andy Christoffersen fra Bosch Holger Christiansen, der blev suveræn vinder inden for stuvning af containere. De øvrige deltagere i konkurrencerne for lagerelever var Morten Møller Jensen, 25, fra Danisco i Grindsted, Kia Nielsen, 23, fra Forsvaret i Oksbøl samt Mikael Pedersen fra Styropack i Glejbjerg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062