23948sdkhjf

Stikprøve blev til hele sandheden

Kommentar fra Dansk Erhverv, FDM og DTL til trængselsdebatten.

Kommentar fra Dansk Erhverv, FDM og DTL til trængselsdebatten.



Konklusionerne fra et 8 år gammelt studie om trængsel, der viste trængselsproblemer i milliardklassen, er blevet gentaget og fremskrevet i en uendelighed, men studiet er overfladisk og muligvis misvisende. Det viser nye beregninger, som FDM, Dansk Erhverv og DTL har fået udarbejdet som konstruktivt indspark til Trængselskommissionen.

Der er store oplevede gener ved trængsel i trafikken ikke mindst i Hovedstadsområdet, men der er en eklatant mangel på retvisende beskrivelser af trængselsproblemet. Hvor stort er det egentligt, og hvor og hvornår rammer det? Et enkelt tal for trængsel, de såkaldte ”trængselstimer” – som blev beregnet i forbindelse med Projekt Trængsel i 2004 – har begrænset informationsværdi. Tallene blev opgjort ved hjælp af to stikprøver i en morgenspidstime fra vejnettet omkring København.

”Trængselstimer” giver god mulighed for at følge udviklingstrenden i trængslen, men mangler en underliggende information om særligt problematiske strækninger eller kryds og har heller ikke information om de mest kritiske tidspunkter for trængslen.

Hovedårsagen til trængslen har været begrundet med vækst i trafikken, men en nærmere granskning viser, at væksten i trafikken i Københavns Kommune (målt over kommunegrænsen) har været langt lavere over de seneste 40 år (1970 til 2010) nemlig beskedne ca. 16 pct. Dermed er niveauet under det halve af den hidtil antagne vækst på 36,5 pct. Siden 2008 har der endda været tale om et fald i trafikmængden.

Til gengæld tyder beregningerne på, at trængselsproblematikken har været underdrevet i forhold til motorvejene, fordi udstyret i undersøgelsen havde svært ved at registrere meget langsomme og stillestående køretøjer.

Der er behov for at se mere differentieret og målrettet på, hvor de konkrete trængselsproblemer er, hvad årsagerne er, og hvilke effektive løsninger, der kan anvendes og ikke mindst, hvordan trængsel bedst kan defineres, det viser de nye studier.

FDM, Dansk Erhverv og Dansk Transport og Logistik ser frem til en konstruktivt arbejde i Trængselskommissionen, som allerede til januar skal levere et udkast til løsninger. Kommissionen får naturligvis tilsendt dette materiale.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062