23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Transitgården er solgt

Det har været fremme tidligere, men nu er det officielt: Transitgården er solgt til Kurt Beier A/S.

Det har været fremme tidligere, men nu er det officielt: Transitgården er solgt til Kurt Beier A/S.

Anpartsselskabet bag Transitgården i Padborg godkendte på generalforsamlingen tidligere på måneden et salg af anparterne i selskabet til transportvirksomheden Kurt Beier A/S.

ApS Transitgården har igennem en længere årrække ejet den kendte ejendom ”Transitgården”, som tidligere har været et yndet stop for især den internationale lastbiltrafik.

Ejerkredsen har hidtil bestået af organisationerne ITD, Dansk Transport og Logistik samt Dansk Møbeltransport Forening.

Nu er papirerne underskrevet og handlen dermed effektueret. Det betyder, at den nye ejer overtager selskabet og den tilhørende ejendom øjeblikkeligt. Transitgården har i årtier været drevet som tankstation, cafeteria mv., men forpagteren Q8 valgte i 2010 at ophøre med driften.

Den nye ejer har i en årrække været lejer af dele af ejendommen først hos Q8 og siden i direkte aftale med ejerne.

Transitgården blev indviet i 1957. Dengang lå bygningerne i Kruså. Med både servicestation, omlade- og vaskeplads, toldkontrol og FDE-kontor blev stedet hurtigt samlingspunkt for eksportvognmændene.

Da motorvej E45 til den tyske grænse stod færdig i 1978, lå Transitgården forkert, fordi det nye dansk/tyske toldområde var i Padborg. Et nyt Transitgården stod derfor klar i Padborg omkring 1980.

Det nye transitgårdsanlæg var i løbet af 1980’erne og 1990’erne den plet i Danmark, hvor flest eksportchauffører mødtes over en kop kaffe, før turen gik sydover.

- Vi er glade for, at det er lykkedes at lave en aftale, der er fornuftig for alle parter. Det er også med stor tilfredshed, at vi noterer os, at den nye ejer vil investere i istandsættelse af ejendommen og dermed bidrage til et løft af den vigtige kompetence-klynge for lastbiltransport i Padborg, siger Mogens Therkelsen, der indtil salget har fungeret som formand for ApS Transitgården.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.102