SAS sænker priserne
Før skatter og afgifter skæres prisen med op til 40 pct. på mere end 40 europæiske destinationer fra Københavns Lufthavn.
Gennemsnitlig vil prisreduktionen være på 25 pct. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
- Når vi reducerer billetprisen på Economy Extra er det for at give flere adgang til disse billetter. Vi ser lidt forskellige tendenser omkring kundernes indkøb af flybilletter i øjeblikket. Der er fortsat krav om at købe så billige billetter som muligt, men det indebærer ofte mindre komfort, og vi mærker nu, at flere efterspørger fordele og fleksibilitet, siger Per Møller Jensen, vice president for brand, marketing og EuroBonus i SAS.
Economy Extra ligger et niveau over SAS' billigste billetter, Economy.