23948sdkhjf

OK ansætter ny chef for transportområdet

Henrik Dehn, 59 år, er den 1. maj tiltrådt stillingen som Markedschef for Transport i Olie- og energiselskabet OK.

Henrik Dehn, 59 år, er den 1. maj tiltrådt stillingen som Markedschef for Transport i Olie- og energiselskabet OK.



Ansættelsen er i tråd med OK’s ønske om at være en nøglespiller på fremtidens energimarked, og Henrik Dehn skal i den forbindelse varetage Transportafdelingens udvikling samt effektuere og implementere den vedtagne vækststrategi for Transportområdet i OK.

Den dækker salg af bl.a. OK Truck Diesel og smøreolie til såvel national som international godstransport, distribution, kollektiv transport, bustransport samt tog og færger. Henrik Dehn har base på OK’s Køge-kontor, hvor han har fået ansvaret for et team på 14 medarbejdere.

Henrik Dehn har næsten 30 års erfaring fra olie- og energibranchen. Han har arbejdet 20 år hos Q8, og de seneste otte år har han haft ledelsesansvar for salg og marketing hos Shell, hvor han har haft særligt fokus på transportområdet.

Henrik Dehn har et stort netværk og bredt kendskab til forholdene i transportbranchen og de udfordringer, som branchen står overfor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078