23948sdkhjf

Forsinkede Scandlines-færger kan koste tyske værft dyrt

P+S Werften i Stralsund står til store bøder for den stærkt forsinkede levering af den to nye Scandlines-færger M/F Berling og M/F Copenhagen.

P+S Werften i Stralsund står til store bøder for den stærkt forsinkede levering af den to nye Scandlines-færger M/F Berling og M/F Copenhagen.



Den første – M/F Berling skulle oprindeligt være sat i drift i løbet af april i år. Men Scandlines regner nu først med at indsætte de to færger en gang efter sommerferien. En forsinkelse, der sætter ekstra pres på færgerederiets eksisterende tonnage på Gedser-Rostock-ruten. Scandlines har markedsført de nye færger massivt og derfor har rederiet nu så mange passager- og fragtbookninger i ordrebogen, at rederiet må skaffe en ekstra færge til overfarten, da færgerne Kronprins Frederik og Prins Joakim ikke kan klare opgaven alene.

Derfor kan det tyske værft P+S Werften i Stralsund nu se frem til anseelige bødekrav fra Scanslines.

Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

- Vi kender ikke nogen nærmere forklaring på forsinkelserne. Desværre. Men vi har været nødt til at sige, at uanset hvad - så tror vi ikke på levering til sommertrafikken. Derfor må vi bruge vores eksisterende færger plus en ekstrafærge, som der endnu ikke er aftale om. Det er kompliceret. Forholdet til værftet er da anstrengt, siger Claus Nikolajsen, Fleet Manager i Scandlines, til folketidende.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.935