SAS nedlægger stillinger i København
Omkring 50 medarbejdere i SAS's Operations Control Center (OCC) i København vil blive ramt, når afdelingen fra starten af næste år nedlægges og flyttes til Stockholm.
Tidligere har både Danmark og Norge haft deres egne trafikafviklingscentre, men de bliver nu samlet i den svenske hovedstad.
- Vi arbejder på, at nogle kan flytte med til Stockholm, mens andre kan indgå i jobrotering, siger pressechef Trine Kromann-Mikkelsen til epn.dk.
SAS meddelte i december, at administrationen skulle slankes med sammenlagt 300 fuldtidsstillinger.
Centraliseringen af trafikafviklingen er et led i den spareplan, siger Trine Kromann-Mikkelsen, der fortæller, at når netop den afdelingen rammes, så skyldes det, at medarbejdere i Norge og Sverige laver det samme arbejde som dem i København.