Scandlines færgen Urd, der torsdag i sidste uge tog store mængder vand ind, efter at den blev vædret af TT-Line’s færge Niels Holgersson i Trawemünde havn, ankom torsdag eftermiddag til Fayard for at blive repareret.
Ved sammenstødet blev der slået et større hul i skibssiden mellem det øverste og det nederste vogndæk, samt et cirka seks kvadratmeter stort hul under vandlinjen. Vandindtrængningen på det nederste vogndæk samt en ødelagt trimtank var så stor, at Urd efterfølgende sank ned på bunden af havnebassinet.