Scandlines tror ikke længere på, at de to nye færger til Gedser-Rostock overfarten, Berlin og Copenhagen, når at blive klar til sommersæsonen. De to forsinkede færger er i øjeblikket ved at blive bygget på P+S Werften i Stralsund.
For at sikre den nødvendige kapacitet, vil M/F Prins Joachim og M/F Kronprins Frederik fortsat sejle på Gedser-Rostock i sommersæsonen, og derudover vil Scandlines indsætte en ekstra færge på ruten.
- På nuværende tidspunkt er det vigtigste for os at sikre stabile arbejdsforhold for vores medarbejdere samt et fortsat højt serviceniveau og den nødvendige kapacitet for vores kunder. Derfor indsætter vi en tredje færge på Gedser-Rostock i sommersæsonen. Justeringerne er blevet nødvendige på grund af den fortsatte forsinkelse og den forestående højsæson, siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines.
M/F Prins Joachim vil til sommer sejle med tysk bemanding og M/F Kronprins Frederik med dansk bemanding.